En behandling, som jeg længe gerne har villet vide mere om, men som ikke ligefrem har ligge længst oppe på min to do-liste, er, hvordan hårpigmentering foregår, og hvilken virkning det egentlig har.
Jeg får nemlig fra tid til andet henvendelser fra mine mandlige læsere, som spørger, om jeg dog ikke har nogle gode tips og tricks til minimering af hårtab. Det har jeg desværre ikke haft før nu. For til al held – hvis man kan sige det sådan – er en af mine gode bekendte gået i behandling for hårtab, så forleden dag frittede jeg ham ud og stillede spørgsmål.
Han var meget imødekommende på det punkt, og inviterede mig endda med til en behandling hos AESTHETIC på Frederiksberg, hvor han får foretaget hårpigmentering. Så kunne jeg ved selvsyn opleve, hvordan det foregår, og hvilken effekt det har.
Fra halvmåne til fuld hårpragt
Jeg havde godt bemærket, at min gode bekendte havde fået lidt mere hår på hovedet, siden jeg sidst havde set ham, men det var først, da jeg fik forevist de første ”før og efter”-billeder, at jeg blev opmærksom på, hvor stor en forandring der allerede var sket.
Min gode bekendte har altid været lidt tyndhåret, men AESTHETIC hårpigmentering, som reelt set er en avanceret hårtatovering, havde allerede efter få ganges behandling haft en kolossal effekt på udtrykket. Hårpragten virkede helt klart mere tæt og fyldig end på de første billeder. Og det bedste af alt – det så helt naturligt ud.
Han var i gang med sin tredje af i alt fem behandlinger –
det var han blevet anbefalet for at opnå det bedste resultat. Under seancen
frittede jeg ham lidt ud om, om det gjorde ondt og om han har gener efter
behandlingerne. Gener var der ingen af, men han var også blevet godt vedledt af
personalet hos AESTHETIC i forbindelse med hårpigmentering, som han følte sig i
sikre hænder hos.
Selve behandlingen – tatoveringen – føltes som små
prik i hovedbunden, så man røg altså ikke ud over sin smertetærskel. Han
fortalte, at han godt kunne mærke forskel alt efter, hvad der blev arbejdet –
tindingerne var lidt mere følsomme områder end andre steder. Men alt i alt var
han supergodt tilfreds, både med behandling, rådgivning og det professionelle
personale i forbindelse med hårpigmentering.